Skindsmedene i Ginza, Tokyo

Siden 1989 har Skindsmedene været repræsenteret i Tokyo. Centralt placeret i Ginza, stedet for Japans mest eksklusive håndværk såsom lakarbejder, keramik, tatamimåtter mv. Her har Skindsmedene i snart 30 år været repræsenteret i gadebilledet og solgt tusindevis af tasker og punge samt jakker og specialprodukter.

Butikken i Tokyo blev en realitet da Yoshi Narikawa, tidl. legorepræsentant og nu indehaver af Hokuo no Honmono Dake Ltd., blev betaget af Skindsmedenes håndværk og i 1989 etableredes et showroom, senere butik, i Tokyo. Hans Øster har gennem årene været hovedleverandør af lædervarer hertil.