Læder og ben: Materialet, som Skindsmedene benytter, skal matche den omhyggelige bearbejdning. For at kunne give garanti på 10 år, kræves det, at kernelæderet er i topkvalitet. Punge og tasker forsynes ofte med ben, som Hans Øster bearbejder til smukt udformede knapper. Elfenben, som i 1970’erne blev overtaget fra den gamle butik, Elfenbensdrejeren i Sværtegade, benyttedes i mange år, indtil lovgivningen skærpedes og materialet blev derfor erstattet med ”nordisk elfenben”, dvs. hvalros-, narhvals- og kaskelothvalstand. I dag benytter Hans Øster en japansk elfenbens-nød som smukt matcher elfenbenet.

Skindet: Skindsmedene arbejder ikke i fåre- eller lammeskind. Jakker syes kun i ko og kalv, hjort og elg og evt. bøffel. Skindgrossister og garverier, har siden 1970’erne, måtte føje sig for designernes/ skindsyernes kræsne krav. Elgskindet er en historie for sig, og er fortalt andetsteds.

Svendborg Fingarveri: I mange år fik Skindsmedene garvet kohuder hos Danmarks fineste garveri for møbelhuder, Svendborg Fingarveri. Vi fik vi dem til, at garve enorme kohuder på op til 60 fod, i 100% anilin (pazolin), hvilket vil sige helt uden overfladebehandling. Det blev en æra med uforlignelige jakker og veste, i sort og klassiske smukke brune farver, uden mange overskæringer og meget slidstærke. Tidens patinering gjorde dem kun smukkere, da der ingen kunstig overfladebehandling var.

Elgskind: Elgskind kan næsten ikke garves til brug, da hårsækkene går så dybt, at det ydre narvlag må fjernes. I Värmland eksperimenterede Merethe og Joachim Bramsen med elgskind og det lykkededes i 1980’erne, at finde de eneste garverier i Norden der var i stand til at garve det.

Nemlig Kävlinge Garveri i Skåne og senere Tjärnsjö Garveri i Nordsverige. Jakker i dette bløde stærke skind er siden blevet et vartegn for Skindsmedene. Vi forsøgte også en skoproduktion i elg, men forgæves.

Bramsen instruerede jægerne i Värmland og systematiserede indsamlingen af skind hvert efterår. I en årerække fyldtes godsvogne med paller af saltede elgskindshuder, som fragtedes til garveriet. I dag er elgskindsproduktionen udbredt til hele Sverige og udgør en væsentlig indtægt for landet.

Som en kuriøsitet skal nævnes, at Skindsmedene var de første som initierede garvning af elghuder og producerede tasker og jakker i dette bløde og stærke skind. Det var ikke gjort siden Gustav Vasas tid (1500-tallet). Om det fortæller cand. Phil Henrik Bandak i sin anmeldelse af et faghistorisk værk om elge.